DGNB System Software (SySo) er en digital løsning, der effektiviserer processen for DGNB-certificering.
Digital certificering
DGNB System Software
info
Hele certificeringsprocessen kan gennemføres digitalt – lige fra tilmelding af projekt til indsendelse af dokumenter til conformity check.
Dette er med til at effektivisere både tid og omkostninger – blandt andet gennem:
- Projektdokumentation samlet ét sted
- Hurtig adgang til certificeringsblomst og pointoverblik
- Mulighed for at opgradere til nyeste udgave af manualversionen og dermed adgang til fejlrettelser, præciseringer og tilføjelser
- Projektsamarbejde - tilføj bygherre og teammedlemmer til projektet
- Sammenligning af forskellige scenarier inden for specifikke projekter
- Eksport af projektrapport, dokumentation og kommentarer
- Overblik over nødvendige rettelser i forbindelse med conformity check
- Lukkede projekter arkiveres og kan til enhver tid genåbnes eller kopieres
Adgang via din personlige profil hos Rådet for Bæredygtigt Byggeri
DGNB SySo er tilgængelig i alle gængse browsere, og du bruger samme login som til din konto hos Rådet for Bæredygtigt Byggeri. Konsulenter, auditorer og professionals med licens har automatisk adgang til platformen.
Du kan åbne DGNB System Software her.
Tilgængelige manualversioner
Følgende manualversioner er tilgængelige i SySo:
- DGNB Renovering og nybyggeri - manualversion 2025
- DGNB Drift – manualversion 2023 og 2026
- DGNB Rum - manualversion 2024
- DGNB Kalaallit Nunaat - manualversion 2026
- DGNB Villa - manualversion 2023 og 2025
Vær opmærksom på at DGNB Drift manualversion 2023 samt DGNB Villa manualversion 2023 kun er tilgængelige for igangværende projekter.
OBS: Hvis projektet er blandet anvendelse eller flex, skal projektet tilmeldes via hjemmesiden sammen med evalueringsmatricen.
Sådan foregår den digitale certificeringsproces
I den digitale certificeringsproces uploader projektteamet alle dokumenter direkte til systemet. Derved er al kommunikation i forbindelse med et projekt samlet ét sted. Indikatorer, der endnu ikke er udfyldt, eller som kræver opmærksomhed i forbindelse med conformity check, vil blive markeret.
Certificeringsblomsten vil være synlig, når alle data er indtastet. Ligesom blomsten vil ændre sig løbende hvis data opdateres.
Det er muligt at downloade en komplet PDF-rapport og Excel-ark fra systemet med alle de indtastede data, kommentarer og opgaver. Dette gør det nemt at overdrage DGNB-data f.eks. ved salg af ejendom.
